top-banner

Premium sponsors

Prize sponsors

Partner

Aarhus Big Boat Race

Resultatliste

Opdateret 18. maj - Kl. 21.10

Foreløbige resultater er opdaterede efter dagens 4. sejlads.

Læs den foreløbig resultatliste her




Pressemeddelelse udsendt 18.05.2012, kl. 19:30

Aarhus Big Boat Race i Egå – en dag i topform

Dagens foreløbige resultater fra Aarhus Big Boat Race i Egå viser, at der er blevet kæmpet – herude på Aarhus bugten – og der er blevet kæmpet hårdt. Konkurrencen har været tæt og intens, og både stemning og forventninger til morgendagens sejladser er allerede sat højt.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Se de flotte billeder på Flickr.



Pressemeddelelse udsendt 18.05.2012, kl. 16:00

Aarhus Big Boat Race i Egå - kapsejlads for de store

Aarhus Big Boat Race i Aarhus bugt er netop nu i fuld gang. Dagens første kapsejladser er gennemført med vejrgudernes velsignelse, og i alt 21 deltagere fra både Norge og Danmark. Egå Sejklub, som står som arrangør for begivenheden, er glade for at se både gengangere i deltagerlisten fra sidste år, såvel som helt nye deltagere.

Bådene er stadigvæk derude, og det har været en rigtig god kapsejlads indtil videre. Banen er rigtig god, og der bliver sejlet meget stærkt. Det er spændende med den konkurrence, der foregår derude på bugten, og der er flere bådtyper, som kører hårdt og intenst på hinanden og det gør sejladsen ekstra spændende.

Læs hele pressemeddelelsen her.

 

 

 

 

 


 

 


Pantaenius samarbejde om  mediedækning

 

Aarhus Big Boat Race er glade for at kunne meddele, at vi har indgået et samarbejde med Pantaenius om at yde mediedækning af Aarhus Big Boat Race 2012.
Aftalen har gjort det muligt for os at hyre den professionelle sejlsportsfotograf Mick Andersson til at være på vandet begge stævnedage og tage close up fotos af alle de deltagende både. Efter stævnet bliver der lavet en CDR til alle deltagerne med de bedste skud fra stævnet ligesom der vil blive lavet en fotobog, som deltagerne vil få mulighed for at bestille til efterlevering.
Se pressemeddelelsen under ‘Press’.


Aarhus Big Boat Race, 18th - 19th may 2012

Aarhus Big Boat Race arrangørerne er glade for at kunne meddele, at man har indgået et samarbejde med Pantaenius om at yde mediedækning af Aarhus Big Boat Race 2012, der afvikles den 18. og 19. maj fra Egå Marina i Aarhus. Aftalen har gjort det muligt for arrangørerne at hyre den professionelle sejlsportsfotograf Mick Andersson til at være på vandet begge stævnedage og tage close up fotos af alle de deltagende både. Efter stævnet bliver der lavet en CDR til alle deltagerne med de bedste skud fra stævnet ligesom der vil blive lavet en fotobog, som deltagerne vil få mulighed for at bestille til efterlevering.
I 40 år har Pantaenius været forsikringspartner for ejere af lystbåde i hele verden. Med mere end 70.000 kunder er Pantaenius førende i Europa, når det gælder forsikring af lystfartøjer, og man råder over lokale servicefaciliteter, der hvor kunden har allermest brug for det. Syv dage om ugen, 24 timer, dag og nat, er Pantaenius kompetente medarbejdere der for dig i nødstilfælde. Hurtig og kompetent behandling er højeste prioritet og derfor vil Pantaenius også være til stede i Aarhus under Aarhus Big Boat Race, klar til at yde on-site assistance hvis uheldet skulle være ude.
Mick Anderson er én af Danmarks førende kapsejladsfotografer med stor international erfaring; blandt hans seneste skud husker man billedserien fra VM i Perth, hvor Ben Ainslie går amok og overfalder en kameramand i en pressebåd. Mick har flere gange arbejdet på Aarhus bugten, sidst i 2011 under X-35 VM hvor hans stjerneskud af bådene i regnvejr ramte forsiden på det anerkendte Sailing Anarchy web magasin.
Aarhus Big Boat er det første stævne i årets Danish Big Boat Series som er det uofficielle DM for store kapsejladsbåde. Der sejles senere i Kerteminde, Helsingør og Rungsted. I Aarhus er der mere end 20 store kapsejladsmaskiner tilmeldte, heriblandt maxi raceren Big Challenge og den nye Visione 3,1.
Se mere på stævnehjemmesiden www.aarhusbigboat.dk

Egå Sejlklub have the honour of inviting you to Aarhus Big Boat Race 2012,
- part of the Danish Big Boat Series. The regatta takes place the 18th - 19th May 2012 from Egå Marina  – with up-down courses on the bay of Aarhus, one of the most attractive race areas in Denmark.
Aarhus Big Boat Race is an invitation-only regatta for larger keel boats ( ~  > 35’ ).
DH and IRC rating will apply. Boats wanting to participate in this regatta must pre-register to the organizers.     Please send an e-mail to Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. with name, contact data and boat data. The race committee will begin sending out invitations and Notice of Race in February.
In Egå Sejlklub we will do our utmost to make an environment for an enjoyable and exciting event, with social gatherings ashore after the races, e.g. daily beer, dining in the event tent and more.  Breakfast buffet and lunch packages are also available.
Mooring is free including the week before and after the regatta. We can offer free camping on the site, but other accommodations and information can be found at www.visitaarhus.dk
Program, sign-in, etc. are available at www.aarhusbigboat.dk. Here is also information on other participants.
We look forward to seeing you,
Sincerely,   Egå Sejlklub

Aarhus Big Boat Race FLYTTER dato: 18.-19. maj 2012

Aarhus Big Boat Race vil næste gang blive afholdt 18.-19. maj 2012 – og ikke som tidligere annonceret 18.-19. august. Dette skyldes at vi er gået ind i samarbejdet med andre stævner om at oprette ”Danish Big Boat Series”. Dette har for os vejet tungere end at bibeholde august-tidspunktet, og maj passer bedre både i den nye serie og i forhold til andre internationale big-boat stævner i udlandet.
Vi håber selvfølgelig at dette er en dato som deltagerne vil tage til sig – og udnytte de positive muligheder det f.eks. giver, at transportere båd til Egå på Kr. Himmelfartsdag og muligheden for at benytte søndagen til at sejle til Kerteminde for at deltage i BBC i efterfølgende pinse-weekend.
Vi ser store muligheder for at gøre Aarhus Big Boat Race til et større og internationalt orienteret stævne – og i samarbejdet med de andre tre stævner og Dansk Sejlunion at gøre endnu mere for at eksponere dansk storbåds sejlads og arbejde mod et decideret DM. Se efterfølgende pressemeddelelse.
Hold øje med vores hjemmeside – vi forventer at have flere informationer og Notice of Race klar primo februar.
Glædelig jul og godt sejlernytår til alle – vi glæder os til at se jer 18.-19. maj 2012 i Egå,
Steen Jepsen,
Stævneleder Aarhus Big Boat Race
Egå Sejlklub

“Danish Big Boat Series” er en realitet  

Klubberne bag Big Boat Challenge i Kerteminde, Baltic Sea Challenge i Helsingør, Race Rigtig i Rungsted og Aarhus Big Boat Race i Egå har indgået aftale om en række fælles rammer og betingelser for deltagelse i de fire events, der fra 2012 vil indgå i en samlet "Danish Big Boat Series". Indtil videre kåres fælles løbsvindere, men en af målsætningerne med serien er, at kvalificere den til en officiel Danmarksmesterstatus samt skabe en spektakulær, international sejlsportsserie som er attraktiv for deltagere, medier og sponsorer.
Lang tradition for storbådssejlads i Danmark
Storbådssejlads har tilbage i 80'erne været en stor tradition i Danmark, ikke mindst med succesfuld dansk deltagelse i Admirals Cup, som en af de store begivenheder. Sjælland Rundt og Fyn Rundt gik heller ikke stille for sig i de store år med over 2.000 startende både.
Desværre har disse kapsejladser ikke længere samme mediebevågenhed og nogle af sejladserne er langsomt men sikkert forsvundet ind i historiebøgerne. Heldigvis er der stadig interesse for at sejle de store og spektakulære sejlmaskiner og i takt med en udvikling af både, bl.a. i Danmark, der kan begå sig, såvel på kapsejladsbanerne som til den årlige sommerferie, er der stigende interesse for kapsejladser for den slags både. Desuden er der også et voksende antal rendyrkede kapsejladsmaskiner på de hjemlige kapsejladsbaner, med internationalt orienterede besætninger, ofte professionelle stjerner med Olympisk, America’s Cup og Volvo Ocean Race erfaring.
Big Boat Challenge i Kerteminde har været trendsættende inden for denne udvikling og har vist vejen og styrket interessen for big-boat sejlads ikke bare i Danmark, men også i vores nabolande. Udviklingen er således gået fra lange distance sejladser til korte intensive kapsejladser, hvor det er muligt at kombinere at sove i land, have det sjovt på vandet, have nogle festlige stunder på land og ikke mindst passe sit arbejde.
Serie på fire stævner, fælles kapsejladsbestemmelser og internationale måleregler
Serien består af fire stævner og sejles efter et pointsystemet, der skal tilsigte at vinderen findes blandt de, der har deltaget i alle fire sejladser. Der sejles to stævner i foråret og to i efteråret. Stævnerne er placeret så hensigtsmæssigt som muligt, således at det vil være muligt at deltage i stævnerne uden for store logistiske udfordringer for sejlerne. Der vil være ensartede indbydelser og sejladsbestemmelser, der er udarbejdet i samarbejde med Dansk Sejlunion og der sejles i faste løb, som er de samme gennem hele serien. Serien består af:
Aarhus Big Boat Race, Egå 18.-19 maj 2012 www.aarhusbigboat.dk
Big Boat Challenge, Kerteminde 26.-27. maj 2012 www.bigboat.dk
Baltic Sea Challenge, Helsingør 10.-12. august 2012 www.balticseachallenge.dk
Race Rigtig, Rungsted 13.- 14. oktober 2012 www.kdy.dk
Der vil blive sejlet i to faste løb som igen sejles efter DH samt efter en internationale måleregel. Serien er åben for danske og udenlandske både over ca. 35 fod samt en række øvrige kriterier angivet i indbydelsen.
Ambitionerne for Danish Big Boat Series
Serien organiseres af de fire klubber bag stævnerne i tæt samarbejde med Dansk Sejlunion og en af ambitionerne er at kvalificere serien til et officielt Danmarksmesterskab for store kapsejladsbåde. Klubberne overvejer også et tættere samarbejde med skandinaviske og nordeuropæiske serier, og måske med tiden at skabe en nordeuropæisk serie.
Den umiddelbare målsætning for 2012 er, at få etableret en ensartet serie skåret over fælles kapsejlads- og resultatbestemmelser, f.eks. to sejldage, faste løbsinddelinger, ensartet prisstruktur, fælles markedsføring, sponsor og pressearbejde. De enkelte stævner vil dog for deltagerne blive oplevet som individuelle events med hver deres lokalpræg og karakteristika, og med individuel tilmelding til de enkelte events på de respektive event sites.
Baggrundsinformation:
Klubberne bag dette initiativ er Helsingør Sejlklub, Egå Sejlklub/Sailing Aarhus, Kongelig Dansk Yacht Klub og Kerteminde Sejlklub. De fire stævner havde i 2010 tilsammen over 150 deltagende både. For yderligere information kontakt venligst de respektive sejlklubber eller alternativt projektkoordinator Lars Vestergaard, mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
c Gitte c Gitte

Login | Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.